Endelig er der nogle gode nyheder: Albanien og Nordlige Makedonien på vejen mod EU-medlemskab

posted in: Articles | 0

for Nylig, er medlemmerne af det Europæiske Råd blev enige om at indlede forhandlinger om EU-medlemskab med Nord Makedonien og Albanien. Men efter at have taget halvandet år at erkende, at landene havde opfyldt de fleste af kravene til at indlede forhandlingerne, syntes EU oprindeligt at gå tilbage på sine løfter., Blokken savnede muligheder for at starte processen under et topmøde i Vestbalkan, der blev afholdt i Sofia i Maj 2018, samt under diskussioner i Rådet for Almindelige Anliggender i juni 2019 og mest mærkbart den følgende oktober.

Frankrig nedlagde veto mod forhandlingerne ved tredje lejlighed med ambitionen om at reformere selve tiltrædelsesprocessen. Kort efter kom Paris med et ikke-papir, som Kommissionen hurtigt vedtog som sin nye tilgang til udvidelsen., Ikke desto mindre sendte det franske veto trods dette initiativ et nedslående signal til alle lande uden for EU på Vestbalkan: selv Nordmakedonien syntes ikke at have fået nok af sin historiske aftale om at skifte navn (efter Grækenlands krav) til at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Derfor udløste det franske veto fratræden af den makedonske premierminister .oran .aev i januar, og et hurtigt valg, der skulle afholdes denne måned.,

Hvis det var kommet tidligere, kunne det længe ventede grønne lys for tiltrædelsesforhandlingerne have givet en betydelig valgsejr for de mere liberale partier i Nordmakedonien og ideelt set en igangværende politisk kampagne for at vedtage EU ‘ s styringsstandarder. AK, hvad der burde have været en stolt dag for Nordmakedonien og Albanien kogt ned til et par udtalelser og en vis taknemmelighed for økonomisk støtte. Det er svært at finde festlige artikler eller nyhedsrapporter om indledningen af forhandlingerne i landenes medier., Makedonske og albanske journalister er (som deres kolleger i andre lande) nu optaget af covid-19-sager, regeringsforanstaltninger til at indeholde spredningen af virussen og personlige historier om dens virkninger. Kun en makedonsk tv-station inviterede den nationale koordinator for EU-integration til at diskutere begivenheden og den nye tilgang til udvidelsen.

men på samme tid viser coronavirus-krisen også, hvorfor det er særlig vigtigt for Nordmakedonien og Albanien at have et tæt forhold til EU., Ved siden af tiltrædelsesforhandlingerne modtager landene henholdsvis 70 70m og 50 50m i EU ‘ s krisehjælp. For stater, der stadig opbygger og styrker deres institutioner, er en sådan bistand ikke kun velkommen, men symbolsk for europæisk solidaritet og støtte. I modsætning til forhandlingerne har EU’ s finansielle bistand høstet stor ros fra landenes journalister og politiske ledere – herunder både regering og oppositionspersoner., Nogle af disse ledere har understreget, at en sådan hjælp får dem til at føle, at de ikke er alene, og at de nu har et værdifuldt instrument til at hjælpe dem med at beskytte borgerne.

selv Nordmakedonien ‘ s historiske aftale om at ændre navn (efter Grækenlands insisteren) syntes utilstrækkelig til at indlede tiltrædelsesforhandlinger.

EU har imidlertid stadig flere udfordringer i sine forbindelser med Nordmakedonien og Albanien., For det første vil Kommissionen nu, hvor Det Europæiske Råd har godkendt den nye udvidelsesmetode, fremlægge en plan for Vestbalkan om investeringer, socioøkonomisk integration og retsstatsprincippet. Når Rådet har godkendt planen, vil Kommissionen forelægge udkast til forhandlingsrammer for de to lande og give nærmere oplysninger om forslagene i den reviderede metode., Alligevel forventedes alt dette bredt at ske i udkanten af det næste EU-Vestbalkan-topmøde, som planlægges at finde sted i .agreb næste måned, men hvis skæbne er uklar på grund af begrænsninger omkring covid-19. Hvis mødet skal foregå som planlagt, skal Kommissionen og andre EU-institutioner vise en enorm kapacitet til multitasking. Samtidig skal Kommissionen præcisere, hvordan den vil integrere kandidatlandene i sit svar på covid-19-krisen.

for Nordmakedonien og Albanien er udfordringen to gange., Begyndelsen forhandlinger med en ny ramme og omarrangeret, prioriteter, der er hårdt nok under alle omstændigheder, så lad være alene, mens at finde en måde at komme fra en global pandemi, genoplive økonomien, og trøste de mange borgere, der mister deres kære. Covid-19 afslører strukturelle mangler i de offentlige tjenester i selv de mest robuste demokratier; det kan være langt mere ødelæggende for stater, der er ved at stabilisere deres institutioner. Tiltrædelse vil kræve engagement, vedholdenhed og fokus., Man kan kun håbe, at det Nordlige Makedonien og Albanien vil fastholde ambitionen om at fuldføre processen, og til at engagere sig i ærlige bestræbelser på at gennemføre demokratiske reformer, på trods af presset på deres institutioner, som krisen har skabt. Og det er uklart, om Nordmakedoniens snap-valg vil producere en regering, der er i stand til dette.

det er i EU ‘ s interesse løbende at understrege sit engagement i Vestbalkan – især i betragtning af den voksende indflydelse fra lande som Kina, Rusland og Tyrkiet i regionen. Serbien er et eksempel., Landets præsident, Aleksandar Vucic, fortsætter med at vise sin kærlighed til Kina på en typisk dramatisk måde, endda kysse det kinesiske flag og hævde, at “europæisk solidaritet ikke eksisterer”. Og alt dette til trods for, at EU har givet Serbien omkring 90 90m i Hjælp til bekæmpelse af virussen.

EU fortjener ganske vist en vis kritik for sin håndtering af krisen. Men Vucics provokerende adfærd er kun det mest oplagte symbol på Serbiens uklare geopolitiske tilpasning., Andre omfatter Beograds erhvervelse af russisk militært udstyr (som det først stoppede sent i sidste år), dens uholdbare tilgang til løsningen af sin konflikt med Kosovo og dens gradvise udhuling af mediefrihed og retfærdige valgprocedurer. Vucics fortsatte manglende anerkendelse af fordelene ved EU-medlemskab har efterladt Serbien i tiltrædelseslimbo og styrket sine forbindelser med autoritære regimer.

alt dette illustrerer betydningen af de beslutninger, som ledere i Nordmakedonien og Albanien vil tage i de kommende måneder og år., Indtil videre har de været på vej mod EU-medlemskab, deltaget i større reformer og til tider gjort betydelige ofre. De erkender, at de endnu ikke er begyndt på en stor del af det egentlige arbejde i retning af EU-medlemskab, men erkender, at de skal gøre det til gavn for de kommende generationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *