Japan’ s geisha kamp for at beskytte deres fremtid

På en kølig aften tidligere i November, geisha Kikuno og hendes to lærling maiko være vært for en begivenhed, der giver gæsterne mulighed for at opleve en middag med traditionelle kvindelige entertainere.

atmosfæren på Sushi Isshin, en restaurant i Tokyos Yushima-distrikt, er støjende, når gæsterne chatter indbyrdes eller med deres naboer., De entertainere, der besøger fra Nara, invitere gæsterne til at nippe til sake og nyde en fuld-kursus sushi middag serveret af anden generation ejer Hirosada Okamoto.

imidlertid, en tys ned på mængden, når de tre værtinder begynder deres præstation, med Kikuno dans yndefuldt til den bløde plukning lyden af shamisen.

gæsterne bifalder entusiastisk, når forestillingen er slut, og værtinderne gør opmærksom på spil., Spillene er ikke særlig vanskelige, men de ledsages ofte af en sang, og taberen er forpligtet til at sænke en kop skyld. Med Kikuno førende procedurer griner gæsterne højt, da hver taber kaster deres drink tilbage. Det er en scene, der minder om en college fest, omend med vildt forskellige deltagere.

Ved afslutningen af aftenen shuffle gæsterne ud på gaden tilfreds. Kikuno ser også tilfreds ud og har vist sig at være en charmerende vært med en tør sans for humor.,

Den aften er en del af hendes Kagai Restaurering Projekt i Ganrinin, som hun lancerede i 2012 til at puste nyt liv i geisha kultur i Nara ‘ s Ganrinin distrikt, hvor hun har været den eneste aktive traditionelle kvindelige entertainer for de seneste 15 år.

“Det er ikke nok bare at fortsætte med at gøre hvad vi har gjort i fortiden., Jeg har et ansvar over for de yngre piger, ” siger Kikuno. “Når jeg taler som en, der har været en del af denne verden i lang tid, vil jeg give noget tilbage.”

Kikuno har været involveret i geishakultur i omkring 30 år. Hun beskriver sig selv som værende lidt af en drengepige med kort hår i skolen, og hun oprindeligt havde ringe interesse i at blive en entertainer. Kikuno havde netop afsluttet junior high school, da hun blev undersøgt for at blive lærling gennem sin tante, der kørte et tehus til geisha på det tidspunkt.,Kikunos træning begyndte i en alder af 15 år, da hun lærte ting som at folde og sætte på en kimono og hvordan man sidder med benene foldet under hende. Hun blev bedt om at undgå at tilbringe tid sammen med sin familie og venner samt shun popmusik, fordi det ville påvirke den måde, hun kunne høre noter på en shamisen.

“Jeg var helt isoleret fra verden,” siger Kikuno, “men jeg var kun 15 på det tidspunkt og accepterede det for hvad det var.,”

hendes dage var fyldt med nagauta og kouta musikundervisning samt klasser om te ceremoni, blomst arrangement, kalligrafi og japansk dans.om aftenen blev hun bedt om at sidde i hjørnet af et tatami-rum i en kimono og se geishaen i tehuset underholde. Hun lærte, hvornår man skulle skifte askebægre, hælde skyld og hvordan man skulle tale med gæsterne.

“først sad jeg bare og så på, men det var interessant,” siger Kikuno. “Mænd, der var ankommet med strenge blik på deres ansigter, begyndte snart at løsne sig efter at have drukket og talt med geishaen.,”

Kikuno debuterede som maiko i en alder af 18 år, og hendes liv blev øjeblikkeligt mere hektisk. Hun tog sin makeup og kimono på og deltog i danselektioner om morgenen. Dette blev typisk efterfulgt af en frokostfest, hvorefter hun ville gå til en nagauta-lektion og derefter deltage i en aftenfest, finde tid til at spise lette måltider imellem. Efter 8 pm, Kikuno ville vende tilbage til hendes tehus og deltage til gæster indtil omkring midnat.,Kikuno minder om at være så fysisk udmattet, at hun ville kollapse en gang hvert halve år efter at have lidt af sådanne lidelser som en brok og leverskade.

hun blev geisha i en alder af 23 år. Efterhånden som årene gik, den anden geisha i hendes cirkel trak sig tilbage eller holdt op, og, før hun vidste det, hun var den eneste geisha i Nara.

“Jeg bemærkede et drastisk fald i middagsfester for omkring 17 år siden, men ingen gjorde noget ved det,” siger Kikuno. “Nogle siger, at det er muligt at være en geisha for evigt, men folk bliver gamle og deres udseende forringes., En geishas kunder vil til sidst stoppe med at komme, hvis de ikke tilbyder noget andet, som at være en fremragende danser eller en stor conversationalist.”

Erfarne entertainere

Geisha kultur går tilbage til Edo-Perioden (1603-1868)., Nogle af de ældste og mest prestigefyldte karyūkai geisha distrikter i landet, er Kyoto ‘ s Gion Kobu og Kamishichiken, og Tokyo er Asakusa, Kaguazaka og Shinbashi.Sumi Asahara, en journalist, der har dækket geisha i de sidste 20 år, finder kulturen fascinerende.

“disse kvinder er unikke i den forstand, at de er sande mestre af gæstfrihed,” siger Asahara. “De er dygtige i forskellige traditionelle performancekunst, og de ved, hvordan man underholder en gæst.”

Det anslås, at mellem 40,000 og 80,000 geisha opererede landsdækkende i den tidlige Sho .a-æra (1926-89)., Gennem sin forskning estimerer Asahara, at omkring 600 geisha i øjeblikket er aktive i omkring 40 distrikter landsdækkende.

“steder, der eksisterede for 20 år siden, er siden forsvundet, og de resterende geishaområder har mistet deres vitalitet,” siger Asahara. “Det er naturligt, da flere og flere traditionelle restauranter lukker på grund af færre kunder og underholdernes alder. Alle kæmper for at bevare denne kultur.”

for tredive år siden faldt geisha-numre i Niigata-præfekturet.,kendt for sine rigelige rismarker og blomstrende handel, tjente Niigata som et distributionscenter ved kysten af Japans Hav. Med så mange købmænd, der kommer til Niigata, blomstrede traditionelle japanske restauranter og deres geisha fra Meiji-æraen (1868-1912) til den tidlige Sho .a-æra. På sit højeste mener forskere, at der var omkring 400 geisha i Furumachi-distriktet Niigata, men dette antal var faldet til omkring 40 i midten af 1980 ‘ erne.,

Men ifølge Susumu Nakano, en Niigata indfødte og direktør og executive rådgiver for Bandai Silver Hotel, ingen lærlinge i Niigata havde startet træning for omkring 20 år, at sætte den yngste geisha i slutningen af 30’erne. Ligesom mange andre geisha distrikter, traditionelle Japanske restauranter var begyndt at lukke, og der er færre lånere støttet kvinder.

I et forsøg på at standse den slide, Nakano grundlagt Ryuto Shinko, et banebrydende firma, der ansætter kvinder og tog dem til at blive furisode og tomesode, vilkår unikke for virksomheden, der betyder “lærling” og “geisha” hhv.,

” virksomheder, der mangler efterfølgere, vil forsvinde … og vi ønskede at gøre noget for at bevare en kultur, der er værdifuld for os,” siger Nakano. “Traditionel kunst og kultur koster en masse penge at vedligeholde … og det var da jeg kom med en ID.om at bruge Takara .uka-forretningsmodellen (som et eksempel).”

den all-kvindelige musikteatergruppe Takara .uka Revue blev oprettet i 1913 i Hyogo Prefecture af Hankyu Rail .ay Co. grundlægger Ichi .o Kobayashi. Gruppen er faktisk en del af jernbaneselskabet, og som et resultat er hvert medlem af troppen også en medarbejder.,

“svaret var at skabe en produktionsvirksomhed som Takarazuka til at ansætte unge kvinder som “talenter” og tog dem (for at blive furisode og tomesode),” Nakano siger. “Uden lånere til støtte (geisha-kultur) foreslog jeg, at vi forener os som en og bliver en stor tilhænger.,”

Ryuto Shinko blev etableret i 1987 med finansiel støtte fra omkring 80 lokale virksomheder. Virksomheden tilbyder sociale ydelser, giver godtgørelse for dans og musik lektioner, og dækker udgifterne til entertainere kimono og parykker. Virksomheden sender også kvinderne til begivenheder.

Nakano siger, at det var svært at tiltrække kvinder i starten, fordi jobbet ikke var noget, der var på radaren for mange gymnasier.,

Ryuto Shinko blev tvunget til at tilbyde en løn, der var næsten dobbelt så stor som for almindelige førsteårsmedarbejdere, samt tilbyde indkvartering.

“disse formative år var vanskelige,” minder Nakano om. “Vi talte med forskellige unge kvinder og forsøgte at overtale dem til at prøve det i et år. Vi fortalte kvinderne, at alt ville blive sørget for dem.”

tredive år på tiltrækker Ryuto Shinko typisk mellem en og tre nye rekrutter hvert år, siger Nakano. For nylig har universitetsuddannede tilsluttet sig virksomheden, og nogle fortsætter med at arbejde efter ægteskab og have børn.,

“grundlæggelse af et firma var den eneste måde for denne kultur at overleve,” siger Nakano. “Og hvis vi ikke havde gjort det, ville Furumachi geigi (geisha) og dens rige historie ikke længere eksistere.”

‘Søger nogen munter’

I vest Tokyo city af Hachioji, i mellemtiden, en anden gruppe af virksomheder, der kom sammen for at støtte de lokale geisha fællesskabet — især, en entertainer opkaldt Megumi.

Megumi blev født i en familie, der ikke havde nogen bånd til geishakulturen. Hun blev dog spurgt, om hun var interesseret i at blive geisha efter at have mødt sin fremtidige mentor på en japansk restaurant, hvor Megumi arbejdede som servitrice. Hun var 22 år gammel.,

“alt var nyt for mig, så alt var vidunderligt,” siger Megumi. “Jeg vidste ikke engang, at en sådan verden eksisterede. Alle tog sig af mig og bød mig velkommen ind i denne verden … og jeg følte, at jeg endelig havde fundet et sted, hvor jeg hørte til.”

i årene mellem Meiji og tidlige Sho .a-epoker trivedes Hachioji med sin tekstilindustri. Og efterhånden som byen blomstrede, gjorde det også Nakacho geisha-distriktet, med mere end 200 kvindelige underholdere, der opererer i nabolaget på sit højeste.,

efter anden verdenskrig stoppede kvinder imidlertid i stigende grad med at bære kimono og begyndte at klæde sig i vestlig stil tøj.hachiojis geisha-befolkning stod over for en vis udryddelse, hvor kun 10 underholdere arbejdede i branchen i 1999, skriver Asahara i “Geishashu ni hanataba O: Hachioji Karyukai, Fukkatsu” (“blomster til Geisha: Revitaliseringen af Hachioji ‘s Geisha District”), som blev udgivet af Fuuseisha Corp. i Juni i år.,

“forholdet mellem tøjbutikker og geisha var så intimt, at distriktets velstand blev direkte påvirket,” skriver Asahara i sin bog, der beskriver den måde, hvorpå Hachiojis geisha-distrikt har gjort comeback. Bogen dokumenterer asaharas årti lange rapportering i distriktet.

Megumi fortsatte med at være den yngste geisha i Hachiojis Nakacho-distrikt på trods af at hun var godt i 30 ‘ erne på det tidspunkt.

i 1999 besluttede hun at hun skulle finde nogle nye rekrutter og skabte en annonce, der søgte kandidater.,

“søger nogen Munter, der kan lide kimono,” sagde plakaten. “Alder op til omkring 30 år gammel; ingen erfaring nødvendig; en timeløn på 3.000 ¥eller mere; og gratis kimono leje. Deltid OK.”

“Jeg følte, at mange piger derude, som mig, ikke vidste om denne verden,” siger Megumi. “For at være ærlig startede jeg ikke på en mission for at genoplive geisha-samfundet eller noget lignende. Hellere, jeg ville bare andre kvinder i min generation at vide om geisha … og at tiltrække en kollega, fordi alle andre omkring mig var min mentor alder.,”

tilfældigt blev Hachioji Kurobei ni Shitashimu Kai, der blev opkaldt efter Kurobei (Black Wallall) street district, hvor geisha engang blomstrede, også grundlagt af lokale virksomheder i 1999 med det formål at bevare geisha-kulturen, siger Shingo Fukuyama, nuværende formand for gruppen. Ligesom selskabet i Niigata var virksomheder i Hachioji også bekymrede over nedgangen i geishakulturen i byen og besluttede at gøre noget ved det.,

Fukuyama, ejer af den lokale Spiritusbutik Tsuruya, siger, at der i øjeblikket er omkring 150 aktive medlemmer af supportergruppen, herunder nogle kvinder.

“for at være ærlig er der intet i det for os,” siger Fukuyama. “Vi gør ikke dette for at få noget til gengæld. Vi vil bare støtte den traditionelle japanske kultur og geishaen, der har viet sig til at gøre noget unikt på dette område.”

Megumi åbnede sit eget okiya Pensionat for geisha i 2001, den første sådan virksomhed, der åbnede i Hachioji om 20 år., Tre geisha ved logi er siden gået på at åbne deres egne pensionater og i 18 år siden Megumi først sat op annoncen, Hachioji har set sin geisha befolkning næsten dobbelt. Og sidste år, for første gang i mere end et halvt århundrede, debuterede en hangyoku-lærling kaldet Kurumi.i 2014 startede Megumi Hachioji Odori, en danseforestilling med geisha, der spillede på scenen til et fuldt hus i Hachioji Icho Hall. Den anden forestilling blev afholdt i Maj i år.,

hendes aktiviteter har endda hjulpet med at tage geisha i Hachioji i udlandet til steder som Australiens Co .ra, Ha .aii og Shanghai. De har også optrådt i lobbyen på et hospital såvel som på folkeskoler.

Megumi optrådte endda i Den Tyske film “Fukushima, Mon Amour”, en fiktiv historie inspireret af hendes handlinger efter jordskælvet og tsunamien i 2011 i Tohoku. Efter katastrofen havde Megumi taget en shamisen til en geisha i det nordøstlige Japan, der havde mistet alt.

“Det er vigtigt at lære de traditioner, af en kultur, men det er også vigtigt, at der fortsat udvikler sig med tiden,” Megumi siger. “Gennem forandring tror jeg, at vi er i stand til at fortsætte denne kultur.”

Asahara siger, at geisha-distriktet i Hachioji har genoprettet i nogen grad, men de ting, der har arbejdet der, hjælper ikke alle, og tilføjer, at forandring også er svært at skabe, hvis mange aktive ældre geisha foretrækker at gøre ting på en traditionel måde., “Hvert geisha-distrikt skal komme med sin egen måde at genoplive kulturen på,” siger Asahara. “Det er meget svært at genskabe en kultur, når den er væk, så det er vigtigt at gøre noget ved den, mens den stadig eksisterer for at aflevere den til den næste generation.”

passerer stafetten

Tilbage i Nara, Kikuno forsøger også nye strategier. Ved hjælp af internettet er Kikuno begyndt at nå ud til geisha fra andre dele af Japan, der også kæmper for at tiltrække en ny generation., Traditionelt samarbejder geisha ikke med grupper uden for deres geografiske områder, men Kikuno forstår, at det er tid for hende at tage en anden tilgang.Kikuno har også en mere personlig grund til at lancere Ganrinin-projektet: hun ønsker at undgå at dø alene. Hun har set flere geisha, der ikke har en lærling, blive gamle uden nogen til at passe dem.

hun pauser længe, øjne welelling med tårer, når minder om situationen for hendes shamisen lærer på 15 år, der døde omgivet af blot et par af hendes elever.,

” heldigvis var vi i stand til at holde en begravelse for min lærer, men der er geisha derude, der ikke kan organisere dette alene,” siger Kikuno. “Ældre geisha ender med at dø i ensomhed, og jeg tror, det kunne ske for mig en dag. Det er derfor, jeg ønsker at forbinde med andre geisha.”

i Februar 2016 var hun vært for den indledende Naramachi hanaakari-begivenhed og inviterede geisha fra otte distrikter til at udføre deres lokale danser. Arrangementet omfattede også et symposium, der indeholdt eksperter, der diskuterede geishakulturens rige historie.,

Bare i sidste måned i oktober, hun var i følgeskab af en af hendes maiko og tre andre geisha fra Kochi og Ehime præfekturer på en tur til New York for at udføre på den første Hanaakari projekt i udlandet.Kikuno understreger vigtigheden af at bevare de gode dele af geishakulturen, men også behovet for at udvikle sig, komme ind på nyt territorium og prøve forskellige ting.

på grund af hendes beslutsomhed og kreativitet arbejder tre maiko og en praktikant nu i Nara. Hvad mere er, en af hendes maiko, en lærling ved navn Kikukame, er indstillet til at blive en geisha i Januar., Kikuno vil endelig have en anden geisha med hvem hun kan arbejde sammen side om side.

“som mange andre traditionelle kunst og erhverv har geishas verden brug for nogen til at videregive stafetten til den næste generation,” siger Kikuno. “Som en, der har valgt at være en del af denne verden, tror jeg, det er min skæbne såvel som min pligt at gøre det.”

Sumi Asahara tips om geisha terminologi og manerer

• Geisha kvindelige entertainere, der er uddannet i traditionelle Japanske performance kunst, herunder dans og shamisen. De kaldes også nogle gange geigi eller geiko.,
• Maiko er geisha-lærlinger, selvom udtrykket hovedsageligt bruges i Kyoto og de omkringliggende områder. I Tokyo kaldes de hangyoku.
• Karykkai og kagai er begge ord, der bruges til at beskrive geisha-distrikter landsdækkende. De begynder begge med kanji for ” FLO .er.”
• kald dem ved deres scenenavne som” Megumi-san “eller” onee-san “(“ældre Frue”). Selvom geishaen er 100 år gammel, skal du aldrig henvise til hende som “obasan” (“middelaldrende dame” eller “obssan” (“gammel dame”).
• Brug altid sokker eller strømper. Stå aldrig på en tatamimåtte med bare fødder.,
• Dress code skal være business casual eller mere formel.
• glem ikke at tilbyde geishaen noget skyld.